Kiratin Green Monitor

Green Monitor er en ny og effektiv bekæmpelsesmetode, der både er giftfri, miljøvenlig og skånsom mod dyret.

 

 

Hvordan virker Green Monitor?

Stationerne opstilles langs med de bygninger, som ønskes sikret. De kan anvendes både inde og ude. Rotter og mus lokkes til stationerne af ilagt madding og dræbes af en smækfælde i stationen, hvorefter vi modtager en besked via SMS og email, og kører ud og tømmer fælden.

Green Monitor har integreret vagtsystem, som melder til os, når fælden er aktiveret.

Vi kører ud, tømmer fælden og klargør den på ny.

Fordele ved Green Monitor

Med Green Monitor tager vi højde for den stigende tendens til rotter og mus’ resistens over for gift, og vi tager hensyn til miljøet. Rotterne og musene bekæmpes øjeblikkeligt i stationen, hvor de ved indtagelse af rottegift kan leve videre i op til 7 dage, og derved forårsage yderligere skade.

Rottegift er pga. de store miljømæssige problemer i dag forbudt i flere lande, og vi vurderer, at Miljøstyrelsen herhjemme også vil indføre forbud mod rottegift, så denne bekæmpelsesmetode er derfor både fremtidssikret og miljøvenlig.

FAKTA:

  • Dyret aflives humant, hurtigt og skånsomt.
  • Giftfri og miljøvenlig bekæmpelsesform.
  • Sende modul i hver monitor.
  • Sikker i drift.
  • Fanger dyret inden skaden er sket.
  • Kan bruges både ude og inde.
  • Indbygget batteri og simkort og indbygget opladningsmodul.
  • Fælden er vandtæt IP 67 godkendt og kan tåle temperaturer ned til -35 grader.
  • Fælden kan bruges i gnaverdepoter eller som løs fælde.

Systemet er ideelt til brug i fødevare-, produktions- og medicinalvirksomheder samt i og omkring boligblokke, hospitaler, offentlige ejendomme m.m.

Green Monitor er en moderne sikringsordning, hvor man opnår fuld kontrol og overblik over skadedyrsaktivitet. Fælden er udviklet til at udnytte rottens og musens medfødte instinkt til at søge dækning og beskyttelse.

Miljø- og dyreetik

Den giftfri Green Monitor er en bæredygtig, langsigtet og hygiejnisk løsning, som passer ind i resten af Kiratin-konceptet, og som sikrer, at rotter og mus slås ihjel på en human, hurtig og effektiv måde.

 


Kontakt Kiratin a/s på tlf. 70 27 37 88 for professionel behandling samt råd og vejledning eller på mail. info@greenmonitor.dk


For login eller registrering af Greenmonitor – gå til http://www.greenmonitor.dk